Til 8 personer
Forberedelsestid:
20 min.
Tilberedningstid:
1 time 20 min.
Ingredienser:
4 store kartofler, skrubbede
45 g smør
2 æggeblommer
1 knivspids revet muskatnød
Olie, til dybstegning
100 g hvedemel
2 æg, let sammenpiskede
100 g malede mandler
100 g hakkede mandler
Sådan gør du:
- 
Ovnen forvarmes til 190 grader. 
- 
De hele skrubbede kartofler stikkes med en gaffel, så de ikke sprækker under bagningen. Bages i op til en time.Kartoflerne skal føles møre ved et stik med en skarp kniv. eller prøv at klemme kartoflen mellem tommel- og pegefinger. Hvis kartoflen er mør, vil den føles blød og eftergivende. 
- 
Kartoflerne skæres i halve på langs, og indholdet tages ud med en lille ske. 
- 
Indholdet moses let med en gaffel og røres sammen med smør, æggeblommer, muskatnød, salt og friskkværnet peber. Mosen stilles til afkøling. 
- 
En sauterpande eller frituregryde fyldes en tredjedel op med olie. Olien opvarmes til 180 grader. 
- 
Hvedemel blandes med salt og friskkværnet peber og hældes ud på et stort fad. 
- 
De sammenpiskede æg hældes over i en dyb tallerken. 
- 
De malede og hakkede mandler blandes sammen og hældes ligeledes i en dyb tallerken. 
- 
Kartoffelmosen formes med hænderne til små kugler, ca. 4 cm i diameter. Derefter rulles de forsigtigt til små pølser, ca. 6 cm lange. 
- 
Kroketterne placeres i en lang række, og enderne rettes til ved at presse let med en lang kniv eller paletkniv. Kroketteren skal være så ensartede som muligt. 
- 
Kroketterne rulles først i mel, dernæst dyppes de i sammenpisket æg, og til sidst rulles de forsigtigt i mandelblandingen. 
- 
Når alle kroketterne er færdige, dybsteges de i olien, nogle få stykker ad gangen. 
- 
De serveres omgående. 
Del på Facebook