Tortilla

 

Sådan gør du

1 Tænd ovnen på 200°.
2 Pil rødløget, og hak det groft. Skræl kartoflen, og skær den i små tern. Rens peberfrugten, og skær den i strimler. Skær chorizoen i tynde skiver med en skarp køkkenkniv.
3 Steg løg og kartoffeltern i olie på en pande i 3-4 minutter. Brug gerne en pande, som må komme i ovnen.
4 Tilsæt peberfrugt og chorizo, og lad det stege i 2-3 minutter. Krydr med oregano, salt og peber.
5 Slå æggene ud i en skål, og pisk dem let sammen med fløde. Skyl og hak persillen, og vend den i æggeblandingen sammen med karry, gurkemeje, salt og peber. Hæld æggeblandingen over kartofler, grøntsager og kød på panden.
6 Sæt panden i ovnen, og bag tortillaen i 10 minutter. Tag den ud, og smuldr feta over tortillaen. Sæt panden tilbage i ovnen, og steg videre i 5-10 minutter, til æggemassen er fast.
7 Pynt med klippet purløg, og servér straks, evt. med brød til.
    Opskrift fra SPIS BEDRE
1 rødløg
1 bagekartoffel
1 rød peberfrugt
100 g tørret chorizopølse
2 spsk. smagsneutral olie til stegning
1 tsk. tørret oregano
- salt
- friskkværnet peber
8 æg
4 spsk. piskefløde
1 bundt kruspersille
½ tsk. karry
½ tsk. stødt gurkemeje
100 g feta
Del på Facebook