Blancherede squash mm

Blancherede Squash

En stor gryde 1 kg squash 2 røde chili - store og ikke så stærke Salt Peber i kværn eller morter

Skær squash i tern og chili I meget små stykker. Bring vand i kog, i en stor gryde. Kom squashtern i det kogende vand. Når vandet kommer i kog igen, koges squashen i 2 minutter, tages op i et dørslag og skyldes med kold vand. Derved stopper man koge/varmeprocessen øjeblikkeligt. Chilistykkerne vendes i med en ske og der krydres med salt og friskkværnet peber. 

Blommechutney

2 store glas 1 kg blommer 2 rødløg 250 g sukker, gerne rørsukker 1 tsk. salt 3 dl hvidvinseddike 2 fed presset hvidløg 2 røde chili, renset og skåret i fine strimler (er den meget stærk, så tilsæt kun lidt af den)

Sådan gør du: Halver blommerne og fjern stenene. Skær blommerne og løget i tern. Kog sukker, salt og eddike op, og tilsæt resten af ingredienserne. Småkog chutneyen uden låg i ca. 30 min. under jævnlig om røring. Skum af. Kom chutneyen i rene, skoldede glas. Luk glassene til. Opbevar chutneyen mørkt og køligt, gerne i køleskabet.

Del på Facebook