Rodfrugtssuppe

Opskrift

1100 g blandede rodfrugter (porrer, persillerødder, jordskokker og kartofler)

2 rødløg

2 spsk olivenolie

1 liter vand

3 tsk tørret ramsløg/purløg

3 stk tørrede laurbærblade

1 spsk æbleeddike

3 spsk piskefløde

90 g flødeost light

Salt og hvid peber

Vask og skræl rodfrugterne. Skær rødløg og rodfrugter i grove stykker. Sautér grøntsagerne i en gryde med olivenolie i 5 minutter. Tilsæt vand,  ramsløg og laurbærblade.

Lad suppen koge 20-25 minutter, til grøntsagerne er møre.

Kom suppen i en blender, og blend den, indtil den er cremet. Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt æbleeddike, fløde og flødeost. Kog suppen videre 5 minutter og smag til med salt og peber. Servér suppen med sprødstegt bacon, et stykke groft brød og pynt med frisk purløg! Velbekomme!

Del på Facebook