Kartoffeltærte
Ingredienser  (4 pers.)

Fyld:

2 bagekartofler
200 g. bacon skåret i tern
1/2 bt. asparges
2 porrer
Salt og friskkværnet peber

Æggemasse:
6 æg
200 g. hytteost
150 g. revet Gouda
Salt og friskkværnet peber

Desuden:
1 rulle tærtedej a 250 g.

Tilbehør:
evt. en god blandet grøn salat
evt. brøndkarse til pynt
Fremgangsmåde:
  1. Fyld: Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Kom dem i en gryde med letsaltet vand, og kog dem i ca. 5 minutter. Hæld vandet fra og stil tilside.
  2. Steg baconen, til den er gylden og sprød. Stil til side.
  3. Fjern de yderste blade fra porrerne og rens dem godt. Del porrerne på langs og snit dem fint. Steg porrerne til de falder lidt sammen i baconfedtet. Sæt til side.
  4. Skyl aspargesene og knæk de træde ender af. Sæt til side.
  5. Æggemasse: Pisk æggene og vend dem sammen med hytteost og revet Gouda. Krydr med salt og peber.
  6. Tærten samles: Læg tærtedejen i en tærteform. 
  7. Fordel først kartoflerne i bunden af tærteformen. Derefter de snittede porrer, den sprødstegte bacon og de friske asparges. Slut af med at hæde æggemassen henover. 
  8. Bag tærten i ovnen ved 200 grader varmluft i 30-35 minutter, til den er gylden, og fyldet virker fast. Dæk evt. tærten med lidt staniol hvis den begynder at få for meget farve. 
  9. Lad tærten hvile i 5-10 minutter inden servering. 
  10. Server tærten med en grøn salat til.
  11. Velbekomme.  
Del på Facebook